Fredag blev afviklet på arbejdet og af sted det gik til Vejen fra København.

Jeg havde aftalt med Søren Skovlund at mødes på Vejen Station, for derefter at blive kørt til
Vejenbanen.

Vi gik en 8 måls omgang og følte hver især at det gik godt. Jeg havde ikke skudt nogle prøveskud
men det gik vældigt. Vi skulle overnatte i Gram, men først skulle vi lige ud at se sort sol.

Da jeg hørte at Søren inviterede til koncert, med et semipunkrock orkester så syntes jeg jo nok at det
lå lige vel tæt på DM efter min smag . Det var selvfølgelig vældigt friskt af søren, og helt i min smag.

Det viste sig dog at være stære der samler sig til fælles flyvning (Afrika). Det var en oplevelse der
ikke bør fravælges.( jeg kunne dog ikke se solen, for bare stære).

Vi blev indkvarteret hos Sørens gode ven Peder og fik noget aftensmad i ro og mag. Næste morgen
gik det i raskt tempo ad Esbjerg til. Der var vel afmærkede adgangsveje og vi ankom udhvilet og i
balance.

Det fortog sig dog snart, da det var slut med prøveskud, men hvad, så kunne vi ikke blive nervøse
over at skyde forbi.

Vi fik købt frokost, og var i den grad klar. Vi, (patruljen og jeg), blev kastet ud i mål 16, et forbistret
tæt skud. Derefter gik vi videre til de andre forbistrede skud. Ja ikke helt . Jeg er fuldt klar over at
banen kun var sat op for at prøve mig af. Jeg tog hvert skud som om der var et skjult kamera ved
skiven.

Det kunne kun være for at prøve os af, at målene var sat som de var. Meget interessant og
udfordrende.

Et gennemgående træk var at der var lagt ekstra meget tyngdekraft ud foran skiverne. Nogle af
målene var afmærket med meter, og det var godt, så kunne man se hvor langt, frygteligt langt
faktisk var.

Det er ikke hverdags kost for en langbue skytte at skulle skyde 78 skud, ej heller at skyde 45- 50
meter. På den lange 50 meters bane skød jeg et perfekt skud i skivetræet, nummer to sad i skiven
(der var det sorte bare sluppet op) og nummer tre blev til 1 point lavt i skiven. Jeg åndede lettet op.
Foran os gik et hold langbue- og recurveskytter. De ventede venligt på nogle compoundskytter, der
efter at de ikke længere var i krampe, gik og ledte efter noget der var tabt nede ved skiverne?
Compound jagtskytterne var også noget på potten, da der ikke var nogen jagtklasse i
feltskydningen.

Anny der skød recurve barbue, var også en anelse presset. Hun havde ikke flere end to pile tilbage,
da der var 10 mål igen. Det klagede hun dog ikke så meget over, da det øjensynligt var nogle l..te
pile hun havde købt fra et unavngivent firma.

Som sagt var målene sat på en måde, der fik det bedste ud af skytterne. Der var dog nogle der måtte
af med bukserne, for at fiske pile op af den nærliggende offermose, og ve dem, for de forbrød sig
ved at fiske offergaver op igen.

For patrulje 16 startede banen inde i noget ung skov, og der var ganske fladt. Senere gik vi ud på
åbent land. Der var meget smukt, og vinden fik også noget at lege med.
Vi nærmede os et kaffetelt og det trak jo unægtelig i nogle. Da vi havde lagt Dennis Bager bag os,”
det var vist noget med at justere”, kunne vi søbe en kop kaffe og spise noget dejligt kage.
Det var et stort dejligt område med højt græs og KÆMPE edderkopper. Der blev sagt, at resterne af
et barneskrig, stadig rungede derude. Og det var ikke gjort med det. Der var også et pilespisende
vandhul!!!

Vel tilbage i klubhuset kunne vi slappe af. Efterhånden som resultaterne kom ind, blev det klart at
jeg havde vundet DM igen i år. Det er ellers nogle hårde nysere, som man er oppe imod.
Det var et helt igennem velfungerende arrangement. Der var kun lige den detalje, at de glemte der
var langbuer med. Og så var der selvfølgelig også lige det med medaljerne der var forbyttet. Men
alt det andet var super.

En stor tak til Esbjerg Viking.

Mvh Rasmus Skjoldman, kbl