Årets Lejrejagt blev endnu en gang afholdt i smukt vejr i de forårsgrønne bakker på Lejre Forsøgscenter. Et regnvejrsområde havde passeret Lejre i løbet af natten til søndag og givet massive mængder vand. Søndag morgen havde vi endnu lidt støvregn tilbage, men da skydningen gik i gang var regnen vanen tro stoppet og de omkring 100 skytter blev i løbet af dagen bagt godt igennem af forårssolen.

Planlægningen til årets Lejrejagt gik i gang tilbage i oktober 2006 med fastlæggelse af en dato for arrangementet. Jeg var blevet spurgt, om jeg ville være med i planlægningen af tilmeldingsprocessen, annoncering samt være med til at finde på lidt nyt i forbindelse med skydningen og selve banen. Jeg sagde straks ja, da jeg syntes rigtig godt om Lejrejagten og så nogle gode muligheder for at realisere nogle ideer til nye mål mm. Så jeg var med til det første koordineringsmøde den 12. december 2006. Der forelå allerede en handlingsplan baseret på de tidligere års erfaringer, så herefter gik det slag i slag med at bekræfte aftaler med Lejre Centret, skrive pressemeddelelser, indbydelse, kontakte dommer, bueforretninger om udstilling mm. Foredragsholderen var allerede fundet. Det blev Flemming Alrune, som er kendt af de fleste buemagere for sine fine små værker om at lave stenalderbuer og engelske langbuer af elmetræ.


Da det blev dagen for Dyrehaverunden var indbydelsen klar til uddeling og samme aften begyndte jeg at modtage e-mails med tilmeldinger til Lejrejagten. Efter den første uge havde over 60 skytter tilmeldt sig, alle hyttepladser var optaget og de 80 pladser til hyggeskydning og foredrag lørdag aften var tydeligvis i høj kurs. Den 19. april var de 80 pladser optaget, og vi kunne ikke længere tage imod tilmeldinger til lørdag aften. Vi
endte på et totalt antal tilmeldte på 115 deltagere, hvilket vi var særdeles godt tilfredse med.
Mens tilmeldingerne kørte deres eget løb var medlemmer fra Lejre Langbuelaug og Københavns Bueskyttelaug i fuld sving med at forberede banen. Der skulle udarbejdes lister over de 3D dyr, der var til rådighed samt bestilles nye. Der var også nogle mål, der skulle bygges fra bunden. Jeg havde foreslået, at vi skulle have et bevægeligt mål og at et andet mål skulle skydes fra en hest. Det viste sig hurtigt, at ingen opgave var for stor eller vanskelig for vores mekaniker, kunstner og ingeniør Unni Eriksen, der fik udarbejdet et rigtig flot roterende mål og en ædel ganger, der kunne stilles op hvor som helst. Det roterende mål var klar få dage før lejrejagten og frembød et særdeles velfungerende og udfordrende mål.

Ca 1½ uge før weekenden for Lejrejagten mødtes flere fra baneteamet efter arbejde for at gennemgå centrets område og planlægge årets bane. Lejrecentret er en drøm at planlægge en bane på. Med den flotte skov, offermosen, søen og de mange bakker er variationen enorm. Der er selvfølgelig efterhånden etableret nogle rammer for hvordan en bane kan opbygges og samtidig være sikkerhedsmæssig forsvarlig, men der var gode muligheder for at lave variationer og ideerne i gruppen var mange og gode. Desuden havde vi mange nye mål at lave en spændende bane med, så selv om vi var nødt til at placere mange af målene på de samme steder som sidste år, så tror jeg at det med andre dyr og lidt andre skydeposter lykkedes at lave en bane, der ikke bare var en gentagelse af de andre års baner. Målene blev behørigt tegnet ned på Jens Sørensens aftegning af Lejre Centret, så weekendens baneteam havde noget at gå ud fra, når dyrene skulle stilles ud.

Fredag aften den 11. maj mødtes alle de frivillige banefolk fra Lejre Langbuelaug og Københavns Bueskyttelaug og så gik arbejdet ellers i gang. Alt til banen skulle bringes på de rigtige pladser i overensstemmelse med banekortet. Der var ca. 30 3D dyr i varierende størrelser, der skulle bringes ud i de fjerneste og mest utilgængelige hjørner af Lejre Centret. Vi fik kørt dem så langt ind på centret som muligt med trailer, men offermosen er utilgængelig, så det er kun ved håndkraft, at de kommer det sidste stykke.

Lørdag morgen gik sidste etape i baneopsætningen i gang. Nu skulle markører, skilte og selve målene stilles op i forhold til hinanden. Igen fordelte folkene sig ud på terrænet i mindre grupper og tog hver sit område. Der blev gået mange kilometer denne weekend. Søren Skovlund havde skridttæller på og nåede i løbet af fredag, lørdag og søndag op på mellem 30 og 40 kilometer i alt! Efter baneopsætningen tog mange sig en tiltrængt pause eller sågar en lur, før lørdagens arrangement gik i gang med spisning, foredrag og hyggeskydning. Det startede med cloutskydning og skydning efter det flyvende mål. Der skulle mange omgange til før end der var træffere på
det flyvende mål, og så var det endda både Preben Gori og Henrik Rose på samme tid! Men det blev regnet ud at der skulle ca. 2000 skud til før end der var en træffer, så der er helt klart ”room for improvement”! Foredraget af Flemming Alrune var en meget stor succes. Flemming har en umådelig stor praktisk erfaring og teoretisk viden om jagtbuerne fra den danske jægerstenalder, og han holdt foredraget på en måde, som alle tilhørerne kunne
relatere til, hvilket affødte mange interesserede spørgsmål.

Søndagens skydning startede vanen tro med parole ved den store sten, hvor de 22 patruljer fik den nødvendige information og peptalk før end de spredte sig ud til deres poster. Til pausen var der som sædvanligt ivrig snak mellem skytterne, mens man tog for sig af den gode mad. Banen var tilsyneladende ganske udfordrende for skytterne, men vist ikke for meget. i hvert fald er resultaterne sammenlignelige med tidligere år eller måske en lille smule lavere, så det ser ud til at der er ramt et niveau, der ikke var deprimerende svært men svært nok til at være sjovt og udfordrende.

Tanker om årets lejrejagt

Der er jo heldigvis altid noget der kan blive bedre, og det er jo derfor, at det har været sjovt at arbejde med Lejrejagten. Lejrejagten er speciel med sit procentsystem og understregning på det sociale og underholdende i skydningen. Det giver ganske vide rammer for arrangørerne i forhold til at introducere nye underholdende udfordringer. Således var det roterende mål og hesten et forsøg på at give nye oplevelser for skytterne. Men selve jagtskydningen er jo kernen i Lejrejagten, og den skal man nok være varsom med at ændre for meget på. Det er jagtskydningen som alle forventer, og det er her, at de erfarne konkurrenceskytter også kommer for at måle sig med de andre.
Procentsystemet har altid været et særtegn for Lejrejagten. Formålet har været at fremhæve og favorisere træbuerne, og det har tilsyneladende virket efter hensigten, da mange har skudt med træbuer og præmierne ofte er gået til skytter, der skød med træbuer. Efterhånden som turneringen er blevet mere populær har det dog skabt mere diskussion såsom at f.eks. en recurvebue med karbonpile og et totalt fradrag på 15% aldrig nogensinde kunne vinde. Nogen ville nok hævde, at det er underordnet. Under alle omstændigheder traf vi en hurtig beslutning til det første koordineringsmøde om at fiberbuer ville få et 5% fradrag og alt andet end træpile også ville give 5% i fradrag. Dette var for at forsimple reglerne. Det betød imidlertid, at flere skytter lod træbuen blive hjemme, da de mente at det ikke længere kunne betale sig at skyde med træbuen. Det vil derfor nok blive ændret det 10% fradrag for fiberbuer igen næste år.

Jon Jagd